banner1.jpg

vlven1.jpg

 
I præ-vikingetiden og selve vikingetiden, var der kvinder, eller Vølve som de blev kaldt i folkemunde, hun var både præst og magiker, hun var en slags religionsfortolker, og gjorde samtidig brug af både spådom og Magi, i nymodens tale, ja så var hun datidens heks, seer og præst.

Det mest kendte eksempel vi har på en vølves spådom er Eddadigtet Voluspå - som betyder vølvens spådom.

En vølve var som regel, dengang en ældre kvinde, men der fandtes også yngere kvinder, der valgte Vølvens vej.

Det gav nogle friheder at være vølve, man var løsrevet fra den strenge famlietilknytning, som dengang normalt definerede en kvindes plads i samfundets hiraki.
 
Vøvlven var en slags nomader, der rejste fra bygd til bygd, og hun kunne tilkaldes i krisesituationer.
Tit og ofte blev hun fulgt af en flok unge mennesker når hun var ude i særlig ærinde.

Disse var hendes hjælpere og enkelte af de unge kvinder, nye vølver, der tog med rundt for at lære.
Vølven havde ekstrem stor autoritet og tog sig også godt betalt for sine tjenester.

Men her skal man huske, hun ikke havde familie der kunne brødføde hende eller betale for hendes fornødenheder, hun var en af de første kvinder, der faktisk var selverhverende, sin egen boss så at sige *Smiler*
 
Man kan sige at vølvens magi var/er en betegnelse af kundskaber og teknikker som ligger i grænselandet mellem religion og troldom.
 
I magien er det teknikkerne selv som er virkekraftige - det drejer sig om handlinger, som i sig selv er så kraftfulde at de virker uden gudernes hjælp.
Men forstærkes via troen på noget gudommeligt.
Det er her tale om en ekstrem kraftig Kundskab&Viden som faktisk kunne give et menneske magt over liv og død.
 
Den som udøvede denne trolddom, kunne gøre folk sindsyge og påføre dem alle slags ulykker.
Hvis man anvendte den som magtmiddel.
Men kundskaberne kunne heldigvis også anvendes positivt.
 
Den troldomsudøvende kunne se alt som var skjult, i fortid og fremtid, stilne søen og stormen og finde tabte genstande.

Se menneskers død, ulykker, men også glæde og lykke i fremtiden.
 
Det siger sig næsten selv, at denne form for kundskab gjorde et menneske både yderst frygtet men også respekteret.
 
En mand kunne også udøve magi, men han nød ikke nær den samme respekt som vølven.
 
Magi blev primært regnet som en kvindelig aktivitet.
En troldmand blev ofte beskyldt for egri, det vil sige homoseksualitet,fordi magien var så feminin, noget vikingerne mente var svært skammelig og kunne i værste fald betyde døden for en mandlig vølve.
 
Sagaen fortæller at en af Harald Hårfagers sønner med samekvinden Snefrid, var Vølve. Kongen lod ham brænde inde på Hadeland, sammen med en hel flok andre troldmænd.
 
Trods beskyldningerne omkring Homoseksualitet. Lærte selveste Asernes Gud Odin, sig troldom af Vanernes Gudinde Freia. Dette viser at Odin var en guddom som sprængte alle grænserne, også de strengeste sociale normer.
 
I Erik Raudes saga hvor handlingen er lagt til 1000-årstallet, finder man en beskrivelse af en troldkone - vølven Torbjørg.
 
Hun holdt til sydligst i Austerbygden på Grønland, hvor hun om vinteren plejede at drage rundt omkring på gårderne, og spå om skæbnen til folk, eller forudsige deres livssti. Og ellers være behjælpelig med andre magiske ting.

Men så kom det et dårligt år på Grønland; det blev meget småt af fisk og fangst, ja nogen kom enddog ikke tilbage efter jagtture.
 
Storbonden på Herolfsnæs kaldte da vølven til sig.
Der blev beredt et højsæde for hende, og hun fik puder stoppet med hønsefjer at sidde på.

Hun havde en mørkeblå kappe til at snøre i halsen på, den var pyntet med sten fra øverst til nederst, om halsen havde hun perler af glas, på hovdet, en sort lammeskindshue, indvendigt foret med hvidt katteskind.

I hånden holdt hun en stav, hvorpå det var en knap af messing, og omkring den var det indfældet sten.

Om livet havde hun et knyttet bælte, og i det hang det en stor pung, hvor hun havde de hekse redskaber hun brugte til sin spådom.
 
På fødderne havde hun lodne kalveskindssko med lange snørebånd som endte i store tinknapper. På hænderne havde hun katteskindshandsker som indvendig var hvide og lodne (tror hun har været et smukt syn!).

Hun bliver hilst velkommen med ærefrygt og ført til bords af Torkel og det var kogt grød af komælk og en ret af alle hjerter fra alle slags dyr som var på gården.
 
Vølven havde en messingske og en kniv med tandskaft og af kobber, spidsen var brækket af.

Vølven skulle sove på gården om natten, og først næste dag kunne selve troldomsseancen ske.
 
Til dette behøvede hun forskellige remedier. Først placerede hun sig på en opbygget forhøjning, og en flok unge kvinder slog ring rundt om hende.
 
Disse fremførte specielle sange, som lokkede magterne til huset, som vølven ønskede at komme i kontakt med.
 
Udover beder vølven om bistand, for at få troldommen i stand, hun behøver en, som kan ordene på et kvad som hedder Vardlokur, for det høre med til troldommen.
 
Det viser sig at den smukke Gudrid kan dette kvad, og ydermere selvom hun er kristen, så går hun med til at fremsige kvadet.

Vølven får nu kraft til at se hemmelige ting, hun spår at det dårlige år vil være forbi når foråret kommer og at den ulykke som har gået bygden rundt, vil give sig af, hurtigere end man tror.
 
Vølve troldo har mange træk som minder om shamanisme. Vølvene kunne også bruge trommer, noget som bl.a. er kendt fra den samiske shamanisme med brugen af trommeskind.

Sangen eller som den blev kaldt galder et af elementerne til at opnå en slags ekstase, som er nødvendig for at sjælen kan drage ud på rejser og få rede på ting som ellers er skjult.
 
I den nordiske mytologi kaldes denne type sang galder. Det hedder at gale galder - hvor et af virkemidlerne er gentagelsen, bestemte formler og vendinger som repeteres sådan at sangen får en suggestiv (hypnotiserende) virkning.
 
I dag kalder vi det at chante...men er lidt deen samme virkning..man sættes i en slags mediativ trance.
 
Det var så lidt forhistorie omkring vøvlen, synes det skulle med, for at give en større forståelse af hvad en Vølve var.

Der findes stadig vølver rundt om, en af de kendte vølver er hende, der er bosat på Island, og som hvert år udsender Vølvens spådom..som vi kan læse om i aviser og blade, hun er meget sky, kun meget få kender til hendes opholdsted.

Vi har aldrig rigtig haft tradition for at have hekse her i Norden, men jeg tror personligt at Vølven faktisk var datidens Heks.
 
Nogle Danske hekses for-moder som jeg inde på i tildligere indlæg.
 
For den mest udbredte heksetro her i Danmark er baseret på Wicca-troens begreber, og de er ikke danske.
 
Ordet Heks indgår først senere i vores ordforråd.
Hvorimod Vølven har eksiteret i mange år inden.
Så skal vi søge viden og fortid om Nordens Hekse, skal vi søge i Vølvens Historie. Det er helt klart min fornemmelse.

Jeg hænger mere til den nordiske Vølve end til den amerikanske wicca, kan mærke jeg kender til en del af de begreber og magi, som er kendetegnet for en Vølve.
 
Deres magi er også anderledes end Wicca-magien, og er mere nærværende for en nordbo som jeg.

Selvom jeg kan lide mange af det ting Wiccatroen indeholder, og bruger dem også...men Nordisk Heks det er jeg...og måske er der en Vølve i mit blod og gener hvem ved?
 
©Månesten
 
 
 

Velkommen! | Månebarnet | Heksen | Kvinden | Moderen | Kællingen | Heksenes Baggrund | 1. Heksetroen | 2. Gudinden | 3. Guden&Gudinden | 4. Heksenes Love | 5. Hekse-Leksikon | 6. Vølven | Skyggernes Bog 1 | Skyggernes Bog 2 | Digte | Kroniske Smerter | Mine Tanker | Gode Links | Kontakt | Gæstebog

NB!!
Der er copyright på alle mine Tekster og Grafik.
Se forsiden for mine regler for dette.