Jeg skriver en del digte og poesi, og her på denne side, vil jeg med jævne mellemrum lægge det op jeg har skrevet, bytte teksterne lidt ud, så kan du lide mine digte, så kig forbi engang i mellem.

 

 

 

Porten i den blå dis.

Når natten sænker sine mørke arme og midnats blå lys over land og by.
Når tæpper af dis og tåge ruller hen over mose og eng påny.
Når mennesket sover der bag de lukkede gardiner.
Da fødes en verden atter som meget få kender.
 
Små vævre væsner får liv der i månens smukke blide og lysende dis.
En hvisken og tisken og gøren, og små øjne der tindre og latter vis.
Det er nattefolket der vågner og byder op til dans.
Rækker dannes og dansen går lystigt i krans.
 
En sen nattevandre der på sin vandring På engens smalle grønne sti,
kan noget specielt fornemme, høre og ane, men meget sjældent se.
Bløde og flygtige kærtegn som vinden på sin ene kind.
En uro og en smule angst han føler, det skind!
 
Denne verden, i den blå time lige i mellem daglys og nattens kommen
Lige der ses åbenbaret en port, meget få har set og gået igennem
Og som meget få har trådt igennem, der i den blå lysende dis.
For Man skal indeholde mod og gå igennem på ærlig vis.
 
For bag den blå dis port, ligger en verden helt ny og ukendt af mange
Det er herfra nattefolket entre vores verden i nattens timer lange
Det er herfra drømme og Eventyr fødes og sagaer blot
Det er her feer og småfolket bor så smukt og flot.
 
Så vover du at tage på en speciel vandring udi den sene aftentimes dis
Så ser du måske den lysende blå port, træd så ind på ærlig vis.
Når du tør give slip og entre de blå lys døre
vil du nu opdage dit voksen liv ophøre.
 
For der inde bagved, findes dine barndomslands glemte eventyr og drømme
med barndommens øjne du nu vil opdage, og se ting så foruderligt skønne
Du latter dybt i din mave og bryst vil mærke og elske vildt
For her ser du at drømme er virklige og ikke spildt.
 
Her vil du boblende glæde og lykke mærke i dybet i din sjæl og dit sind
Når du mærke de små, lægge hånden i din, vil tåre trille af din kind
For lige her i den blå time, har du turde træde helt ind.

Det bliver aldrig mere det samme i dit sind.
 

Månesten d. 10/6-2003

 

Avalon 

 

Fruen af søen lad tågerne lette.

Vis mig hvad der var engang.

Mit hjerte længes efter øen, blomsterne, æblerne

Og kvindernes sang.

 

Frue af Søen send båden ud.

Lad mig se den stadig kan dukke frem.

Hente mig der på breden, og bring mig helskindet

og sikkert hjem.

 

Frue af søen,vis mig vejen.

Hjem til Øens trygge favn.

Guide min skridt der på stien, så min sjæl finder frem til din sikker havn.

Fruen af søen, hør min kalden.

Den bønfalder dig fra dybet af min sjæl.

Moder, Gudinde, voksen og rede til at kunne kalde af hjertet og helt af mig selv.

 

-Månesten17/6-2002-

 

Berøringer

Et strejf af dine fingerspidser på min varme hud.

En varm hviskende ånde mod mine læber.

Mine Øjne og krop fyldt af ømhedens bud.

 

Min sjæl trækkes over grænser jeg ikke har mødt.

Du byder mig din hånd og tager mig med.

Mine sanser er åbne og mit smil er blødt.

 

Din sjæl kærtegner dybe i min sjæl og mit hjerte

Dine hænder bereder mig dyb nydelse.

Og du giver mig den smukke intense smerte.

 

Hver en berøring fylder mig med glæde og varme.

Du lægger dig stille her ved min side.

Og tager mig ind i din tryghed og stærke arme.

 

Du er min Elsker, Min Mester og Min Herre

Du ejer min krop, min hjerne mit hjerte.

Og jeg giver dig dem gerne og er dine at være.

 

Kære, Berør min sjæl, mit hjerte, min krop.

Du tænder et lys, et længsel en nyden.

Må dette aldrig nogensinde holde op.

 

-Månesten d. 1-8-2002-

 

Gaven fra Månen.
 
Takker dig Du Månegudinde, nattens juvel
Takker dig for det du har bragt mig helt specielt.
Over tid og sted, rum og ånd.
Har du flettet et helt specielt bånd.
 
Du den store Moder, nattehimlens lys.
Har lyttet til dit barn, velsignet hende med dit kys.
En kærlighed så dyb og blid
Men alligevel så fuld af kendskab og vid.
 
Takker dig Månens Gudinde for denne gave
Du vidste hvad jeg behøvede og måtte af sjælen have.

To Månebørn har hinanden fundet
Livet har indtil nu jo bare våget og blundet.
 
Takker dig!
 
Digt af Månesten d. 22 april-2003